Bretteville - et digitalt hotspot i NordjyllandLog ind
+ + + + + + + +

Bretteville vinder pris


Bretteville vinder pris
Onsdag 24. Marts 10 - 12:35

D. 23. marts vandt Bretteville REG LABs Erhvervsudviklerpris 2010 – og ikke uden grund: Bretteville Projektet har skabt mange synlige resultater, og man kan ikke længere være i tvivl om, at Bretteville i dag har fastslået sin position som en primær erhvervsudvikler i Nordjylland. En af forud¬sætningerne for at vinde prisen er netop, at man skal kunne tænke nyt og omsætte ideer til handling.

Bretteville Projektet bruger de eksisterende erhvervsfremmetilbud og tanker for erhvervsudvikling frem for fundamentalt anderledes og ny¬tænkende redskaber. Denne tilgang til erhvervsudvikling har vist sig at skabe resultater.
Bretteville har hjulpet 32 virksomheder i gang via vækstcentret Bretteville. De 32 virksomheder har i gennemsnit 1,2 ansatte.
Bretteville har også startet flere netværk og støttet græsrodsmiljøer i Aalborg. Det største netværk er Dreamgames, et netværk for spiludviklere med 353 medlemmer. Netværket er vokset eksplosivt, og er nu landsdækkende og omfatter således også det københavnske spiludviklermiljø. Et nyt netværk er Dream Media, der er et netværk for virksomheder og professionelle med tilknytning til mediebranchen og den digitale indholdsindustri i Nordjylland. På trods af, at netværket først havde kick off i januar, tæller netværket allerede 96 medlem¬mer.

Bretteville formår at gøre sig bemærket på tværs af regioner, og er blandt andet en væsentlig spiller i Cross media satsningen mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Bretteville håber, at denne pris nu vil åbne op for yderligere muligheder for at hjælpe endnu flere virksomheder til at slå sig ned i Nordjylland og skabe nye arbejdspladser.


Læs mere