Uffe Koch fra Huge Lawn Software og Mike Hougaard fra Pragmatics, der begge til dagligt har til huse i Bretteville, deltog i dette års Google I/O i San Francisco.
Google bruger denne konference til at kommunikere nye teknologier ud til udviklere verden over, og deltagerne får en unik mulighed for at komme i tale med Google.
De to udviklere deltog i konferencen sammen med omkring 5000 andre deltagere og kom ikke skuffede hjem. Uffe og Mike deltog i mange spændende sessions blandt andet om Google App Engine (GAE) og Android. Derudover kunne de bringe en hel del nyheder med hjem, der vakte stor begejstring blandt tilhørerne derovre.
Blandt andet blev det annonceret, at:
– Google nu gør det muligt for virksomheder at benytte applikationer, der kører på Googles infrastruktur til relativt billige penge.
– Google vil etablere en markedsplads for web-applikationer. Med den, vil de gøre det nemt for brugerne at finde web-applikationer – som vi i dag kender det fra mobil-applikationer via Google Market.
– Google vil levere TV til vores stuer. De vil have andel i de 70 milliarder dollars, der bruges på annoncering på TV,
– og sidst men ikke mindst blev Android 2.2, med kodenavnet “Froyo” blev annonceret.
Både Uffe og Mike vendte hjem med fornyet energi og skal nu omsætte deres nye viden til nye produkter.
Du kan læse mere om turen på Mikes blog her: http://www.mikehougaard.dk/google-io-2010/